Café Kølberts historie
Den rørende og sande Beretning om Café Kølbert
Café Kølberts velfriserede, renvaskede og nystrøgede Tjenerstab dukkede med et frem fra under en Sten i 1985.
Men Anerne gaar naturligvis meget længere tilbage.
Tilbage til den Tid, hvor Verden ikke var af Lave og Høflighed en Selvfølgelighed.
I den dystre Tid efter Afstaaelsen af frugtbart Agerland og Marsk ned til Kongeaaen, viste sig med eet en Stjerne paa Himmelen.
Hr. og Fru Anton Svennevig arvede det velrenommerede Kyst- og Badehotel i Esbjerg af en dødssyg Moster.
Det gamle Badehotel trængte til en kjærlig, men ogsaa fast og ædruelig Haand. Og med Café Kølberts konfirmerede og hærdede Tjenerstab fik Hotellet indtil flere.
Tjenerstaben er klar til at modtage Søndagens dinerende Gæster.
En særpræget og jævn Flok at se til, der snart ved hjælp af Flid og Tjenersnilde fik det gamle Kyst- og Badehotel til at funkle i Brændingen.
En ny og glorværdig Tid og Julen stod for Døren. Og netop da meldte de fem onde Aar sig.
Selskab på Kysthotellet i 1946
Under Kongens Bud og Fru Svennevigs myndige Haand lykkedes det dog Betjeningen i alle Maader at optræde korrekt.
Kysthotellet kom – i lighed med Himmelbjergets Alsangsstævner – til at staa som Samlingspunkt for de mange som dydigt tjener Konge og Fædreland.
Ja, man formaaede endog ved Anton Svennevigs snilde og gode Handelstalent, at vende onde Tider til gode Tider, saaledes at Kysthotellet, i denne for vort Land ellers saa vanskelige Periode, kunne melde fuldt Belagt.
Kølbert-dyret, Café Kølberts maskot
Efter en fabelagtig Rejsning og fornuftig omgang med Rationeringsmærker lykkedes det efter Det onde Riges fald at lade Solen skinne igen paa Kysthotellet.
Men kun for en Stund. I forbindelse med den aarlige Hovedrengøring, hvor alle Kroge og Gesimser blev gaaet efter med renset Benzin, og midt under afholdelse af det aarlige Afdansningsbal hos Evelyn Elgaards Balløveskole og Danseinstitut,
blev Hotellet den 19. maj 1957 hærget af en frygtelig Brand, hvor den østre Længe brændte ned til Soklen.
Kun ved Tjenerstabens snarraadige Indsats lykkedes det at redde saavel Børn som Bror Arnes Trio netop ved Afspilningen af “Nu gaar det saa lystigt med Polka, min Ven”.
Midt i denne Ulykke var det dobbelt smerteligt, at Anton Svennevig udaandede paa et Ungpigekammer.
Ved en selvopofrende Heltegerning flaaede han i Brandens slikkende Flammer saavel sin egen som den uskyldshvide Piges livsfarlige Spinlon-klæder af og kastede i Forsvar sit korpulente Legeme over den skrækslagne Pige.
Men ak, forgæves og Anton Svennevig maatte tage herfra som Gud havde skabt Ham.
Uden Jordisk Gods drog Tjenerstaben med Fru Svennevig – som i Antons Minde herefter kun ønskede at blive tituleret Frøken – ud for at erobre Verden med den Pli, som var blevet denne udvalgte Flok tildelt.
Overfor en Befolkning i hurtigt Forfald var Tjenerne stadig deres Ansvar bevidst.
Rundt i det ganske danske Land arbejdede de ihærdigt og ufortrødent, som solide og samvittighedsfulde Lejetjenere, med at udbrede Kjendskabet til høflig og korrekt Optræden.
Det er faa Efterkonfirmationer eller Sølvbryllupsmorgener, som ikke har nydt godt af Tjenerstabens ærbødige Fremtræden og Servering.
Kokken på Kysthotellet lader Frk. Rostgaard og lille Frk. Thorsager hjælpe til i Køkkenet, kun en lille Uge før Ulykken.
Moderne Tider kan være ganske onde. Charterturismen samt Tressernes og Halvfjerdsernes forfærdelige Opbrud i ordentlige Manerer og høflig Omgang, medførte en svær Tid for den tro Stab, som dog aldrig mistede Modet.
I 1985 da borgerlige Dyder atter vandt Indpas og Forskelle paa ordentlige Mennesker og Pøblen igen blev tydelige, fandt Frk. Svennevig det paa sin Plads at relancere det høflige Selskab – Gud være lovet.
Siden da har intet ordentligt Selskab kunne gennemføres uden Tjenerstabens Betjening og Frk. Svennevigs faste men ogsaa retfærdige Irettesættelser.
Under mottoet: “Tillid er godt, men Kontrol er bedre” har Frk. Svennevig og hendes Lejetjenere sat et uudsletteligt Spor i den danske Historie.
