Guldbryllup m. sjove tjenere

Hvem tør De lade underholde til Deres guldbryllupsfest?

Uforskammet høflige

Café Kølbert har Danmarks mest erfarne sjove tjenere, ihvertfald de mest renskurede erfarne sjove tjenere, der kan levere lige det passende festlige indslag, der skal til ved et guldbryllup.

Et gulbryllupsbrudepar kan sikkert huske, hvordan man talte tilbage i efterkrigsårene, og indtil flere af vores tjenere taler stadigvæk således.

Dette skaber en stemning af det Danmark, der var engang, som Kysthotellet også har sin plads i.

 

Når de gamle stuer fyldes af latter – når selv Adam og Eva i Skovgaards Paradisbilleder smiler ned – da ved vi at Café Kølbert er tilbage på Havreholm Slot med deres fremragende, uforskammede, elegante show.
Prægtigere kan det ikke gøres!

Inge Correll

Ekspert i gode manérer, Havreholm Slot

Kysthotellet 1939

Historien fortæller, at Frk. Svennevig og hendes daværende mand (ja hun har senere taget frøkentitlen tilbage) i 1939 arvede det velrenommerede kyst- og badehotel, Kysthotellet, der lå lige lidt syd for Esbjerg.

Her blev der afholdt mange fester og selvfølgelig mange guldbryllupper, hvor Kølberts tjenerstab passende stod for underholdningen og serveringen til.

Læs hele historien om hæderkronede Café Kølbert og det velrenommerede kysthotel, der lå lidt syd for Esbjerg, her.

 

Grundig forberedelse til guldbrylluppet

Vi forbereder os grundigt til ethvert guldbryllup, vi underholder til, og stræber efter at give guldbrylluppet en uforglemmelig, morsom og latterfremkaldende oplevelse.

Vi lader os inspirere af lidt informationer og fakta om guldbrudeparret – og som regel lykkes det og bliver noget som guldbryllupsgæsterne husker og taler om i mange år frem.

Vi har haft kunder, der så os til deres sølvbryllup, og som derpå ikke kunne forestille sig at afholde guldbryllup uden vores deltagelse.

Tusinde tak for en uforglemmelig aften, hvor det har taget os flere dage at få ansigterne i de rette folder igen.

ALLE er kommet med så mange positive superlativer, som slet ikke kan stå på dette kort, så vi vil bare sige TAK.

Lene

Carlson Wagonlit

Nogen får en mere nærgående betjening end andre, her har Frk. Overgaard fundet sig en lokal fribonde.

 

Tusind tak for en god dag i april – jeg glæder mig dagligt over det fine stramaj-billede.

Alice Helleland

Museumsdirektør, Statens Museum for Kunst

Tjenerstaben takker en gæst for at have givet rundhåndet og uventede drikkepenge.

 

Den yngre herre i blåt er øjensynligt ikke vant til borddamens højlydte latter.

 

Café Kølberts hæderkronede underholdning til guldbryllup

Telefon 86 12 02 99

Telefonér til os, vi sidder skam klar

Et Café Kølbert-show varer som oftest en time under spisningen og aftales og times med det lokale personale på forhånd.
Andre modeller kan naturligvis også lade sig gøre.

Vi kan f.eks. tage imod gæsterne, når de ankommer til guldbrylluppet og starte med at skænke bobler eller komme ind med dessertvinen eller kaffen.

Vi har lavet små pause-indslag på 15 minutter, TV-indslag, serveret kaffe på gaden og underholdt 5 timer i træk på et tog fra Aalborg til København.
Tal med os om det …