Hr. Nitz
Den økonomiske flygtning fra Schweiz
Hr. Nitz er en af dem der har tjent længst i Frk. Svennevigs sold.
Helt præcist hvornår og hvordan han dukkede op er lidt uklart, men sikkert er det at han kom rejsende direkte fra de Schweiziske alper.
Han serverede allerede på Kysthotellet lidt syd for Esbjerg, da Hr. og Fru Anton Svennevig overtog det og drev det fra engang i 1930’erne.
Denne elskelige, elegante og nærsynede tjener er meget nærværende, men opfatter ikke altid hvad der sker ude omkring ham.
Pas godt på Deres døtre og enlige tanter når han skænker i nærheden, for han håber stadigvæk på at få permanent opholdstilladelse i Danmark.
“Tusind tak for en kanon underholdning
– I gjorde det sgu’ igen!”
Jagten på den endelige opholdstilladelse
Dette kunne være titlen på hans selvbiografi, hvis han havde kunnet stave til det.
Hr. Nitz mestrer serveringens kunst, men desværre ikke det danske sprog i samme grad.
Han taler næsten ikke dansk, fransk eller svensk, men dog lidt engelsk-tysk.
Den pertentlige lille tjener vimser muntert rundt om bordene, og prøver at forstå hvilke ønsker gæsterne fremsiger.
Og altid med et blik for en mulig opholdstilladelse … single-kvinder, enkefruer eller bare en der høfligst virker interesseret.
Hr. Nitz helt tilbage på den gamle Café, Café Kølbert.
Hr. Nitz poserer for damens far, der øjner at få afsat datteren.
Selv i storcentre serverer Hr. Nitz smagsprøver med stil.
Alsang på Kysthotellet blev mindet til Kølberts jubilæum med en jodlende Hr. Nitz i front. Det er fra venstre: Frk. Rostgaard, Frk. Svennevig, Frk. Madsen, Frk. Overgaard, Frk. Kalsbøll, Frk. Andersen og lille Frk. Bech.