Hr. Aamodt

Hr. Aamodt er en fremadstormende og ambitiøs overtjener, der ofte står i spidsen for Café Kølberts tjenerstab.

Hr. Aamodt har Frk. Svennevigs udelte tillid, blandt andet på baggrund af de flotte opnåede resultater i spidsen for selv den slappeste tjenerstab.

Opvokset i Nordsjælland med en pragtfuld barndom uden de store mén, er Hr. Aamodt en rolig og afbalanceret sjæl, med hang til raffinerede afstraffelsesmetoder af de få ulydige tjenere der tror sig uden for Frk. Svennevigs rækkevidde.

Udover ophold på sjællandsk kostskole, tilbragte Hr. Aamodt meget af sin ungdom i Tysk Østafrika.
Herfra har han mange gode minder og tilbagevendende tropesygdomme.

Et enkelt safari-eventyr endte i et mareridt, nemlig da Hr. Aamodt stiftede bekendtskab med den berygtede denguefeber!
Men han overlevede A-frika og på fotografiet herover har han just atter sat fødderne på dansk grund efter en strabadsfyldt udenlandsrejse.

Hr. Aamodt skyer ingen midler for at komme til tops.

Som altid har Hr. Aamodt et sundt fast greb om tjenerstaben.

Hr. Aamodt har mange sunde interesser: udover faglitteraturs-oplæsning, kærnemælk og renlighed, er han også en ivrig naturfotograf.

Et af de meget få fotografier hvor man ser Hr. Aamodt smile. Måske fordi han lige har fået alle Hr. Hamborgs drikkepenge.